Olie på vandet ved Indelukket var ikke alvorligt

SILKEBORG Brand og Redning blev klokken 16.53 mandag kaldt til Indelukket, hvor der var blevet set noget olie på vandet.

Brand-indsatsleder Lasse Magnussen oplyser, at der ikke var sket nogen større forurening.

- Vi kunne ikke lokalisere kilden til forureningen. Der var tale om en mindre mængde olie, som begyndte at opløse sig selv. Der var ikke noget, vi kunne gøre, siger indsatslederen.

Olien kan stamme fra en båd, eller i forbindelse med påfyldning af brændstof ved tankanlægget i Indelukket.