Cyclist

74-årig cyklist sendt i asfalten

SILKEBORG En uopmærksom bilist var mandag formiddag skyld i et uheld på Borgergade i Silkeborg.

Klokken 10.09 kørte en 59-årig lokal mand ad Borgergade i vestlig retning. Ved Jyske Bank svingede han til højre ind til p-pladserne.

Han overså en 74-årig kvinde, som kom cyklende. Kvinden ramte ind i siden på bilen, hvorefter hun væltede.

Kvinden fik hudafskrabninger, men der var ikke behov for en ambulance. Politiet sigter bilisten for at overtræde sin vigepligt.