Undersøgelse fastslår brandårsag i Them

THEM Politiet og en el-tekniker undersøgte mandag det udhus på Sepstrupvej 25 ved Them, som blev raseret ved en brand fredag.

Undersøgelsen konkluderede, at branden med meget stor sandsynlighed opstod i et brugt køleskab, som kort forinden var blevet tilsluttet i den 60 kvadratmeter store udbygning.

- Vi lukker derfor sagen og frigiver brandstedet, siger politikommissær John Toft fra lokalpolitiet i Silkeborg.

Allerede inden undersøgelsen havde myndighederne et godt øje til det ældre køleskab. En antagelse, som mandagens nøjere gennemgang af brandstedet altså bekræftede.