Motorvejen – nu med et spor for nørder

SILKEBORG Hvis man er nørd, er der gode muligheder for at få sit helt eget spor på Silkeborgmotorvejen i øjeblikket.

En kvik bilist fangede for nylig billedet af et vejskilt, hvor der signaleres vejarbejde »i nørdspor 200-600 meter«.

Billedet er taget i forbindelse med renoveringsarbejdet på motorvejsstykket ved Søholt i Silkeborg, og billedet har nu fundet vej til facebook, hvor flere har moret sig over det.

Der er naturligvis tale om en slåfejl fra skilteproducentens side, men morsomt er det nu alligevel.

En af kommentarerne til billedet lyder blandt andet:

»At være nørd er blevet så mainstream, at de egentlig bare mener venstre kørebane«.

Vejdirektoratet er i gang med at lave støjdæmpende tiltag på strækningen ved Søholt.