Politiet tættere på flugtbilist

SEJLING Som omtalt tirsdag har et par vidner henvendt sig til politiet om den flugtbilist, som fredag aften ikke stoppede og hjalp den 21-årig kvinde, han netop havde ramt ud for Ørevadbrovej 15 i Sejling.

- På baggrund af efterforskningen og vidnernes forklaringer har vi en god formodning om, hvem bilisten er. Vi har ikke talt med ham endnu, men vi tager formentlig kontakt til ham i dag, siger John Toft, der er politikommissær ved politiet i Silkeborg.

Uheldet opstod, da en lyseblå bil, muligvis en Peugeot 206, strejfede cyklisten, som blev væltet omkuld.