Campinggæster bestjålet i Bryrup

BRYRUP Natten til lørdag blev flere gæster på Bryrup Camping bestjålet.

Politiet har foreløbig modtaget anmeldelser fra tre ejere af campingvogne, som havde besøg af gerningsmændene.

De ramte er en 40-årig mand fra Galten, en 49-årig kvinde fra Bording og en 58-årig mand fra Fredericia.

De fik alle stjålet deres letvægts-gasflasker.

Det er ikke helt ukendt, at der sker tyverier fra campingpladser. I slutningen af juli blev der stjålet udstyr og gasflasker fra fire campingvogne på Silkeborg Søcamping.