Uheld på ringvejen

SILKEBORG Søndre Ringvej blev tirsdag sidst på eftermiddagen spærret midt i den tætte fyraftenstrafik på grund af et harmonikasammenstød i sydgående retning.

Trafikuheldet fandt sted umiddelbart ud for Dalgasgade og det medførte, at der blev spredt en masse glasskår på vejbanen. Derfor valgte politiet at spærre ringvejen, hvilket medførte en del trafik på de øvrige veje i området.