To nye navne på Rampelys

MUSIK Fredag er der to navne på scenen på Rampelys.

Det sker når musikforeningen Upcome præsenterer solisten Rikke Thomsen og gruppen Verdens Sidste Idé.

Rikke Thomsen er en moderne singersongwriter fra Sønderjylland, som er blevet et kendt navn siden udgivelsen af singlen »Åltins koldt i København«.

Verdens Sidste Idé imponerede i talentkonkurrencen Live Camp på årets Skanderborg Festival og er blandt Spotfestivalens bud på morgendagens navne.