Samlere har byttedag

SILKEBORG Landsforeningen Skandia afholder byttemøde lørdag 14. september fra kl. 10 i Lunden, Vestergade 74, Silkeborg.

Der vil være mange forskellige bytteobjekter, bl.a poletter, kuglepenne, tændstikæsker, servietter, øl- og sodavandsetiketter, ølglas, øloplukkere, pixibøger, samlermærker, postkort, cigarmavebælter, nøgleringe, julemærker, klistermærker, nøgleringe og pins.

Alle er velkomne til at komme og se, om der er noget, de kan bruge. Har du noget i gemmerne derhjemme, som du gerne vil af med, så kan det måske også lade sig gøre.

Klokken 11.45 afholdes en auktion over 40 forskellige lots, som foreningens medlemmer har sat til salg.