Seneste nyt: Efterlyst far dør – 4-årig søn overlever i trafikulykke

Søren Nielsen 

ENGESVANG En 62-årig mand er omkommet ved en trafikulykke mandag.

Manden var tidligere på dagen efterlyst, fordi han var forsvundet med sin fire-årige søn.

Den fire-årige søn slipper uden alvorlige kvæstelser. Det oplyser politiet.

Ulykken skete på hovedvej 13 ved Klosterlundvej. Hovedvejen er spærret i ukendt tidshorisont.

Politiet sendte en offentlig efterlysning ud mandag formiddag. Politiet skrev, at det havde grund til at tro, at manden kunne finde på at gøre skade på sønnen, som har været i hans varetægt siden søndag aften.

Moren hørte sidst fra sin fireårige søn mandag morgen, men frygtede for drengens liv. Derfor bad politiet offentligheden om hjælp til at finde drengen og faren, der er fra Brande.

Politiet har i eftersøgningen af faren og drengen desuden udsendt billeder af faren og sønnen samt et billede af den type bil, som han kørte i.

I eftersøgningen har politiet desuden fået hjælp af Forsvaret, som har støttet eftersøgningen med en helikopter.