31-årig mand smed kokain fra sig

SILKEBORG Da en politipatrulje kort før klokken 22 mandag aften fik øjenkontakt med to mænd, der stod på Søvej, smed den ene en pose med kokain fra sig i en hæk.

Den 31-årige mand blev indhentet af betjentene i Jyske Bank Passagen, hvor han blev sigtet for at have haft de 0,91 gram kokain.

Manden har siden begyndelsen af året ikke oplyst en adresse i folkeregistret. Det er et brud på lovgivningen, så den 31-årige blev sigtet for to lovovertrædelser.