18. september 2019 - 07:54 Skriv kommentar
Art palette and brushes with a lot of colors
Foredrag om østrigsk kunstner
SILKEBORG I Ældre Sagens sidste foredrag om østrigske kunstnere vil foredragsholder Brit Vittrup beskæftige sig med Adi Holzer (1936), som er en østrigsk-dansk billedkunstner og kaldes »Livsglædens Kunstner«.
Han arbejder i mange forskellige medier f.eks. maleri, skulptur, grafik, glaskunst og billedvævning. Han udtrykker sig såvel abstrakt som figurativt og oftest i stærke, varme og glade farver. Adi Holzer har udført mange vægmalerier og udsmykningsopgaver i såvel Østrig som Danmark. Han har indtil videre udsmykket 10 danske kirker med sine farverige værker.
Foredraget foregår i Medborgerhuset den 19. september kl. 14. Tilmelding er nødvendig.