Foto: Colourbox

Rytmisk gudstjeneste i Silkeborg Kirke

SILKEBORG Søndag 22. september kl. 16 tager Silkeborg Kirke hul på efterårets og vinterens række af rytmiske gudstjenester. Temaet er: »Det er Gud, som al æren skal have«.

Der tages udgangspunkt i beretningen om ti spedalske, som bønfalder Jesus om at helbrede dem.

De bliver helbredt, men kun én vender sig mod Jesus og giver ham æren.

Sang og musik er med til at fylde ved gudstjenesten, hvor et band sætter musik til.

Gudstjenesten henvender sig til mennesker i alle aldre. Sognepræst Per Rasmussen medvirker, og efter gudstjenesten er der fællesspisning i sognelokalerne.