Violin-talent på museum

MUSIK Museum Jorn danner søndag eftermiddag ramme om en klassisk koncert med det 16-årige violintalent, Michael Germer, i samspil med pianisten Aya Tominaga.

Michael Germer begyndte som fireårig at spille violin hos Tove Detreköy. Som 11-årig vandt talentprisen ved Jacob Gade Konkurrencen 2013. Efter at have studeret hos Serguei Azizian ved Det Kongelige Musikkonservatorium, vandt han Guldmedaljen ved Berlingske Musikkonkurrence og Øresundssolist 2015.