Aqua ser på vandets hemmeligheder

SILKEBORG I anledning af Naturvidenskabsfestival i uge 39, hvor temaet i år er »Vandets hemmeligheder«, sætter Aqua Akvarium & Dyrepark i weekenden 28.-29. september, fokus på netop det. Der er mulighed for at komme på opdagelse og se, hvad søerne rummer under overfladen.

Tre gange i løbet af dagen, kl. 11.15, 12.15 og 14 tilbyder Aquas guider derfor ture ned til den lokale sø. Her kan store og små låne waders, fiskestænger, net og akvarier og sammen med guiden hjælpe med at lede efter alle de dyr, der gemmer sig under søens overflade.

Desuden kan man som altid se odderfodring, fordring af fiskene i rørebassinet og høre om dagens dyr, der i weekenden er Aquas rovfisk.