På vandring gennem en livskrise

SILKEBORG Under overskriften »Jeg lever« holder Gitte Holtzes foredrag om sin vandring gennem en livskrise. Den 4265 km lange tur gik gennem den amerikanske vildmark.

Titte Holtze fortæller, at hun besluttede at gå den lange tur dels for at opfylde en gammel drøm om det ultimative vandrelivseventyr, men især for gennem de mange fysiske og mentale udfordringer at forsøge at genvinde den styrke og selvrespekt, hun havde mistet efter et dybt dyk i livet.

Foredraget er et samarbejde mellem Idræt om Dagen, Sundhedshuset og AOF Silkeborg og kræver tilmelding hos sidstnævnte. Det holdes torsdag den 26. september kl. 19 i Medborgerhuset på Bindslev Plads.