Lus i skindpelsen

TEATER »Lus i Skindpelsen« er en forestilling for børn i Jysk Musikteater på søndag.

Forestillingen handler om to venner, der sidder på en bænk og udveksler drømme. En tredje kommer forbi. Han vil gerne være med i selskabet, men tre på en bænk er en for mange og han afvises. Han får en idé. Han vil sætte lus i skindpelsen og vender tilbage i utallige forklædninger for at så splid mellem de to venner.

Planen lykkes. Vennerne begynder at slå hinanden i hovedet med alverdens fornærmelser.