07. oktober 2019 - 10:40 Skriv kommentar
To biler stødte sammen
SILKEBORG Søndag aften stødte to biler sammen i krydset Nylandsvej/Langelinje.
Det skete, da en 48-årig mand fra Skive klokken 19.23 ikke overholdt sin vigepligt. Han kørte fra Langelinje ud på Nylandsvej.
Her påkørte han en bil, der blev kørt af en 27-årig lokal mand.
Han klagede efterfølgende over smerter i ryggen og han blev derfor kørt til kontrol på sygehuset.
Den 48-årige mand sigtes for at have forårsaget uheldet.