Mand uden kørekort blev snuppet to gange på 20 minutter

KJELLERUP En 32-årig mand fra Kjellerup blev i går morges snuppet to gange af politiet.

Klokken 07.40 blev han første gang standset af politiet i sin bil på Søndergade, hvor han måtte erkende, at han havde fået frataget sit kørekort. Derfor fik han en bøde for at køre uden føreret. Og blot 20 minutter senere fik patruljen igen øje på manden, mens han sad bag rattet. Denne gang på Fuglemosevej. Derfor fik den 32-årige mand endnu en bøde. Hvis det sker igen, at politiet tager ham for at køre bil, så bliver hans bil konfiskeret.