BSH skuffede i topkamp

Michael Helligsø 

Bjerringbro-Silkeborg ramte hverken defensivt eller offensivt dagen

HåNDBOLD Bjerringbro-Silkeborg tabte lørdag for anden gang i sæsonen.

På udebane blev det til et 30-26-nederlag til Ribe-Esbjerg, der dermed overhaler BSH i tabellen og snupper andenpladsen.

Gæsterne leverede en skuffende præstation i Blue Water Dokken, hvor der ikke mindst var store problemer med at få lukket af i forsvaret.

Sølle syv redninger kunne Kasper Larsen og Aljosa Rezar mønstre til sammen - de to af dem var i de sidste minutter - og så er det svært at vinde en topkamp, hvor forsvaret i det hele taget havde det svært.

I offensiven var flere spillere også langt fra topniveauet. Det gjaldt ikke mindst Nikolaj Øris, der i første halvleg slet ikke kunne få skudt hul på sin tidligere holdkammerat Søren Rasmussen.

Generelt var det bare ikke BSHs dag, selv om udeholdet hurtigt bragte sig på 2-5. Midtvejs i første halvleg kom Ribe-Esbjerg for første gang i front ved 9-8, og ved pausen førte værterne med 17-15.

BSH sig med et 5:1-forsvar i anden halveg, men det forhindrede ikke Ribe-Esbjerg i at bringe sig foran med både 22-17 og 24-19,

Gæsterne gav dog ikke op og var ved at få kontakt ved 28-25, da Ribe-Esbjerg var ved at gå i stå. Men symptomatisk for BSHs lørdag ramte August Pedersen blot stolpen, da han ellers havde et tomt mål foran sig.

Nikolaj Øris fik dog reduceret kort efter til 28-26, men da Klaus Thomsen efterfølgende blev ramt af en udvisning, forsvandt BSHs chancer for at få point.

Johan Hansen blev BSH-topscorer med seks mål, mens Runar Karason scorede ni gange for hjemmeholdet.