21. oktober 2019 - 10:07 Skriv kommentar
17-årig brugte venindes pas på værtshus
SILKEBORG En 17-årig ung kvinde fra Herlev blev fredag klokken 23.30 afsløret med falske papirer.
Hun brugte et pas til at legitimere sig, da hun ville ind på et værtshus i Nygade. Men dørmanden fattede mistanke. Og et nærmere kig på passet og kvinden viste, at passet ikke var hendes, men hendes venindes.
Så den 17-årige er nu sigtet for personelfalsk, der er en overtrædelse af straffeloven. Hvis hun bliver dømt, bliver lovovertrædelsen synlig på hendes straffeattest.