23. oktober 2019 - 09:48 Skriv kommentar
Foredrag om »det helende menneske«
SILKEBORG Mette Mouritsen, der betegner sig som holitisk læge, holder foredrag om »det helende menneske« i foreningen Livsenergi i Silkeborg.
Det foregår tirsdag den 29. oktober kl. 19 i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg.
Foredraget giver en forståelse for kroppen som et sammenhængende system. Mette Mouritsen fortæller om, hvordan vi bevidst kan forholde os til vores tanker og det, vi sanser, som det manifesterer sig i kroppen, og giver bud på, hvordan vi kan lindre og hele os selv og hinanden på mange forskellige måder, når vi kommer i ubalance.