31. oktober 2019 - 19:25 Skriv kommentar
Kirkekoncert af Ellington
MUSIK Årets KK44-festival lukker søndag med en afslutningskoncert i Silkeborg Kirke med Silkeborg Big Band og Silkeborg Motetkor i selskab med solist Karmen Roivassepp, som opfører Duke Ellingtons berømte »Sacred Concert«.
Duke Ellington havde ikke beskæftiget sig væsentligt med kirkemusik, før han i en alder af 66 år blev bedt om at komponere musik til en serie koncerter i større kirker i USA.
Ellington og hans band turnerede i USA og Europa i årene 1966 til 1974 med lokale kor og med den berømte vokalsolist Alice Babs.
»Sacred Concert« i Silkeborg Kirke er arrangeret i samarbejde med Frokostjazzen.