Modsatte sig narkotest

SILKEBORG Da en politipatrulje 21.40 mandag aften ville narkoteste en 19-årig silkeborgenser, der kørte i bil på Nørreskov Bakke, modsatte bilisten sig en narkotest.

Den unge mand, der havde to kammerater med sig i bilen, ville ikke følge politiets henstilling. Så han blev anholdt på stedet og taget med for at give en blodprøve.

Det blev ordnet, og om nogle uger vil blodprøveresultatet så vise, om den 19-årige havde narkotika i blodet.