Silkeborgs økonomichef stopper

Kenneth Husum 

SILKEBORG Efter 18 år som økonomichef i Silkeborg Kommune stopper Lisbeth Hansen, der er blevet ansat i en stilling som økonomidirektør i Sønderborg Kommune.

- Lisbeth Hansen har været en del af koncernledelsen de sidst 18 år og har i den periode stået for en solid og driftssikker økonomistyring i Silkeborg Kommune. Hun har samtidig stået i spidsen for en lang række større initiativer indenfor it og udvikling og efterlader sig et velfungerende og på mange måder fremsynet område, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov.

- Lisbeth blev ansat i Silkeborg Kommune før kommunesammenlægningen og var med til at skabe en ny økonomisk velfunderet Silkeborg Kommune. I 2010 var hun en del af de ledende kræfter, der bragte Silkeborg sikkert igennem en økonomisk krise, så vi fik skabt et nyt økonomisk niveau, en robust økonomi og en sikker drift. Det skal hun have stor tak for, siger kommunaldirektør Lone Lyrskov.

Hun tiltræder som økonomidirektør i Sønderborg Kommune 1. december.

Lisbeth Hansen er oprindeligt opvokset i Tønder-området og vil med ansættelsen flytte til Sønderborg-området.