microphone in studio on a blur background

Kærlighed og de store ord

MUSIK I aften torsdag er der koncert med Allan Østerdahl og Troels Witter på Silkeborg Bibliotek, hvor den lokale duo sætter store ord på kærligheden.

De har samlet en buket af vores tids største kærlighedssange og leverer dem i helt nye musikalske fortolkninger, der viser kærlighedens mange ansigter.

For ensomheden, længslen, angsten og glæden udspringer alle af mennesket behov for at elske og blive elsket.

Med ord og toner fra navne som Gasolin, Lilholt, Savage Rose, TV-2 og mange andre arbejder de sig ind til en forklaring på, hvad vi skal med kærlighedsangene - og med selve kærligheden.