H. P. Lange er tilbage på Admiralen fredag eftermiddag i selskab med Jens Kristian Dam.

Lange og Dam på Admiralen

MUSIK H.P. Lange og Kristian Dam spiller fredag eftermiddag på Admiralen.

H. P. Lange er en af de få fortolkere af den akustiske blues-tradition i Danmark, og hans repertoire består af en blanding af sange, som han har lært fra mennesker, han har mødt, lært af og spillet med under sine ophold i USA’s sydstater. Denne sangskat fra Mississippi og Louisiana gør, sammen med en række af hans egne sange, repertoiret til noget helt unikt. H. P. Lange spiller på guitar, steel-guitar og banjo og bag trommerne sidder Jens Kristian Dam.