Indisk strengemusik

MUSIK Onsdag 13. november er der koncert med den indiske sanger og musiker Lakha Khan på Kunstcentret Silkeborg Bad.

Lakha Khan har spillet på sarangi, siden han var tolv år. Han har desuden selv bygget sit instrument af rosentræ. Lakha Khan synger på seks forskellige sprog. Han kommer fra den indiske landsby Raneri, og han er en af de eneste musikere tilbage, som mestrer den komplekse sindhi sarangi.