Dorgan på Rampelys

MUSIK Fredag aften er der koncert på Rampelys med sangeren og sangskriveren Patrick Dorgan, som for alvor slog igennem på den danske musikscene, da han med sange som »On the way down« og »Marilyn« brød lydmuren i 2015 med sit sangtalent, der fik det danske anmelderkorps til at sende stjerner efter debutalbummet »Painkillers«.

Efter en kort pause er han nu for alvor tilbage med en lang række koncerter - blandt andet i Silkeborg.