Medicinpåvirket kvinde ramte autoværn

FUNDER Søndag modtog politiet flere anmeldelser om en bil, der kort før klokken 13.30 kørte noget usikkert på Silkeborgmotorvejen.

Under kørslen mod Herning ramte kvinden et par gange autoværnet.

Heldigvis var andre biler ikke indlandet, ligesom der heller ikke skete noget med føreren, en 36-årig kvinde fra Struer. Hendes otte-årige datter slap også uskadt fra bilkørslen.

Efter påkørslerne holdt kvinden ind til siden ved Funder-afkørslen. Politiet fik fat i kvinden, som blev anholdt. Hun viste sig at være påvirket af medicin.

Politiet skal nu granske sagen nærmere, da det søndag ikke var helt klarlagt, hvorvidt kvinden vidste, at hun havde indtaget præparater, som burde holde hende fra at køre bil.