Brand udbrudt i garage

SILKEBORG Mandag eftermiddag lidt over 15 måtte Midtjysk Brand & Redning rykke ud til en brand på Højtoftevej.

Anmelderen af branden opdagede branden, da strømmen gik hjemme ved hende. Hun forsøgte at tænde det igen i sit elskab, men der kom gnister fra det. Hun kiggede ud af vinduet og opdagede, at der kom røg fra garagen.

Branden kom hurtigt under kontrol, og godt en time efter anmelderen ringede til brandvæsenet, kunne de forlade adressen.

I garagen holdt en bil. Den er ifølge Lasse Magnussen, indsatsleder fra Midtjysk Brand & Redning, blevet brand- og sodskadet.