EHF Cup: Lovende lodtrækning for Bjerringbro-Silkeborg
Mathias Hove AndersenBSH fik en god lodtrækning til EHF Cuppens gruppespil
HÅNDBOLD Torsdag formiddag blev der trukket lod til EHF Cuppens gruppespil i Wien, og lykkens gudinde tilsmilede Bjerringbro-Silkeborg i den østrigske hovedstad.
BSH blev således placeret i gruppe A sammen med tyske Melsungen, polske Gwardia Opole og portugisiske SL Benfica.
Melsungen, der indtager en øjeblikkelig femteplads i Bundesligaen, må formodes at være favorit i gruppen, men videre avancement via andenpladsen er ikke urealistisk for Peter Bredsdorff-Larsens tropper.
Bjerringbro-Silkeborg bør således kunne bide skeer Gwardia Opole, der er nummer fire i den polske liga. Det gælder også Benfica, der er treer i Portugal.
Gruppespillet indledes i begyndelsen af februar og afsluttes i slutningen af marts.