Sydbyens juletræ tændes

SILKEBORG Sydbyens juletræ, der står på hjørnet af Vestre Alle og Solhøjsvej ved Mariehøj Kirke, har for alvor slået rod. Søndag den 1. december tændes træet for niende gang.

Det sker efter familiegudstjenesten første søndag i advent kl 14.00, hvor kirkens spire- og juniorkor medvirker. Familiegudstjenesten er ved provst Jakob Nissen.

Når juletræet er tændt spiller FDF-orkesteret og der vil der være mulighed for at købe blandt andet gløgg og æbleskiver, kaffe og kage i sognehuset.

Der vil ligeledes være en fiskedam og et jule-lotteri med over 100 gevinster.

Overskuddet går til julehjælpen, menighedsplejen samt børn og unge i sognet.