Mand fjernede alarmer fra varer hos Jysk

SILKEBORG Søndag klokken 14.13 blev der slået alarm fra Jysk på Nørrevænget i Silkeborg.

En 35-40-årig gerningsmand var blevet set gå rundt i forretningen, hvor han forsynede sig med håndklæder og sengetøj, som han fjernede stregkoder og alarmer fra.

Manden fattede muligvis mistanke om, at han var blevet opdaget, for han gik ud i butikkens vindfang. Her holdt han øje med personalet og forlod så pludseligt butikken uden posen, som indeholdt varer for knap 600 kroner.

Den mistænkte mand bekrives af politiet, som værende 35-40 år, omkring 190 centimeter høj og almindelig af bygning. I butikken bar han en sort dunjakke og Adidasbukser med striber på.