Bilist bragede ind i have med narko i blodet

KJELLERUP Natten til onsdag kørte en 48-årig mand fra Bjerringbro galt på Almtoftvej i Kjellerup.

Manden mistede klokken 00.37 herredømmet over sin bil, som kørte ind i en hæk og endte på en græsplænen til en privat beboelse.

En af beboerne ringede til politiet, som kom til stedet, hvor bilen sad fast i græsplænen.

Den 48-årige mand viste sig at have euforiserende stoffer i blodet, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel.

Han fik taget en blodprøve, hvis resultat vil vise, om han så var påvirket udover den tilladte bagatelgrænse.