12. december 2019 - 14:01 Skriv kommentar
Tre biler stødte sammen ved Skægkær
SKÆGKÆR Onsdag morgen skete der et harmonikasammenstød ved Viborgvej 113 nord for Skægkær.
Klokken var 07.48, da en 26-årig mand fra Møldrup i den tætte morgentrafik overså, at den forankørende bil måtte bremse.
Den 26-årige mand kørte ind i en bil, der blev ført af en 40-årig kvinde fra Viborg. Hendes bil blev herefter skubbet videre op i en tredje bil, der blev kørt af en 32-årig mand fra Karup.
Efter uheldet blev kvinden kørt til undersøgelse på skadestuen. Lokalpolitiet i Silkeborg oplyser, at hun formentlig slap uskadt fra uheldet.