To biler kørte sammen – gav store trafikale problemer nord for Silkeborg

SILKEBORG To personbiler kørte mandag morgen ved 8-tiden sammen på Viborgvej lige nord for Skægkær.

Den bagerste bil kørte op i den forankørende.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi havde den ene bilist brystsmerter og blev tilset på stedet.

Den anden bilist blev kørt til tjek på sygehuset.

Uheldet resulterede i store trafikale problemer i den travle morgentrafik.

Det er i øvrigt tredje gang på en uge, at der er et uheld på strækningen.

Bilen fra det seneste uheld stod i øvrigt stadig i vejsiden 100 meter fra det aktuelle uheld mandag morgen.