Indbrud på flere forskellige adresser: Sodavand, smykker og bil er blevet stjålet

silkeborg En tyv brød ind i en villa på Rønne Allé mandag mellem klokken 13 og klokken 16. Tyven kom ind gennem bagdøren og fik derefter fingrene i to launchpads, noget medicin og smykker fra et pengeskab.

På Arendalsvej slap en tørstig gerningsmand af sted med seks rammer øl, fire rammer sodavand, to rammer Mokai, en ramme Tempt og en ramme Redkorderlig. Gerningstidspunktet er ikke kendt, men tyven brød en hængelås op til kælderrummet på Arendalsvej, hvorefter vedkommende havde fri adgang til de våde varer.

Mellem fredag og mandag blev der begået indbrud i en villa på Højmarksvænget. Gennem et opbrudt vindue er det lykkedes tyven at komme ind i huset. Her er der efterfølgende blevet stjålet højtalere og en robotplæneklipper. Gerningsmanden stjal også nøglerne til en sort VW Polo, som han efterfølgende satte i bilen og kørte væk i. Bilen har nummerpladen BA 93 685.