Forstærkning: SIF-ikon skifter til naboklub
Michael Helligsø36-årige Dennis Flinta skal i foråret spille for danmarksserieklubben Silkeborg KFUM
FODBOLD Dennis Flinta er ikke færdig med at spille fodbold endnu.
Ved nytårstid stoppede det 36-årige SIF-ikon ellers den professionelle karriere på topplan, men den rutinerede forsvarsspiller er ikke parat til at stille støvlerne på hylden endnu.
Han skifter til naboklubben Silkeborg KFUM, der satser benhårdt på oprykning til 2. division i foråret, og KFUM-sportschef Ove Christensen ser tilgangen som lidt af et scoop.
- Dennis’ meriter taler for sig selv. Hans fysiske, tekniske og taktiske egenskaber er på højeste niveau, og i kraft af hans lederegenskaber vil træningsmiljøet, det sociale miljø og vores kompetitive udtryk på banen få et kæmpe løft. Vi glæder os utroligt meget til at arbejde sammen med Dennis, siger Ove Christensen.
I KFUM genforenes Dennis Flinta med cheftræner Thomas Loft, der tidligere har været U19-træner i SIF. Dengang var Dennis Flinta i en kort periode hjælpetræner for Thomas Lofts mandskab.
De seneste år har KFUM haft tradition for at hente rutinerede profiler til klubbens førstehold. Det er spillere som Christopher Poulsen, Søren Philipp, Frank Hansen, Patrick Bang, Mikkel Buur, Mads Rosenberg, Frederik Hammershøi og Thomas Dalgaard alle eksempler på.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller