Vand på vejen fik bil til at skride ud på motorvejen

SILKEBORG Torsdag først på eftermiddagen skete et mindre uheld på Silkeborg-motorvejen i retning mod Aarhus.

En bilist mistede herredømmet over bilen og skred ud i vejsiden. Det var formentlig den megen vand på kørebanen, som var årsag til uheldet.

Heldigvis var der ikke tale om et alvorligt uheld.

Vejbanen var dog spærret i noget tid i forbindelse med oprydning.