Taylor hyldes på Rampelys

MUSIK James Taylor har med sange som »Shower the People«, »Fire and Rain« og ikke mindst fortolkningen af Carole Kings »You’ve got a friend« placeret sig blandt de helt store amerikanske sangskrivere.

Lørdag aften hylder tre musikalske herrer, som gennem 30 år har turneret landet tyndt, James Taylor ved en koncert på Rampelys.

Med en fælles kærlighed til James Taylor dykker Jan Kaspersen, Peter Vuust og Kristian Fogh ned i Taylors store sangkatalog.