Tyv stjal vaskemaskine og cykler

GØDVAD Mandag eller natten til tirsdag brød ukendte gerningsmænd ind i en villa på Helsinkivej i Gødvad.

Efter at have brudt hoveddøren op, stjal tyvene husets vaskemaskine, og to cykler af mærkerne Santa Cruz Bronson og Scott Spark.

Tyvekosterne kørte de væk på en trailer, der holdt på stedet. Påhængsvognen havde registreringsnummeret AG 6259.