18. januar 2020 - 08:40 Skriv kommentar
Efterlysning gav pote
SILKEBORG En efterlysning gav fredag pote for Midt- og Vestjyllands Politi.
Politiet valgte at offentliggøre billeder af en mand, som menes at stå bag et indbrud i Lindegaardens Rideklub i Gødvad. Det skete i håb om, at nogen kunne genkende ham.
Og det var der, for allerede samme dag blev manden identificeret. Der er ifølge vagthavende ved politiet tale om en mand fra Aarhus-området.
Ved indbruddet i rideklubben, som fandt sted i oktober sidste år, brød indbrudstyven et vindue op til et kontor, hvorfra han stjal en pengekasse med kontanter.