21. januar 2020 - 12:41 Skriv kommentar
Foto: Colourbox
Bilist stoppet med hash i blodet
Kjellerup Politiet havde mandag aften held med at standse en hashpåvirket mand i at køre bil.
Politiet kørte på Bryggerstræde på parkeringspladsen ved tankstationen, hvor de fik en bil til at holde ind. Føreren - 20 år og fra Ans - virkede nervøs, så politiet foretog en narkotest på ham. Da den var positiv, erkendte han, at han havde røget hash.
I samme ombæring visiterede politiet ham, og de fandt 1,67 gram hash på ham. Han blev sigtet for både kørslen og besiddelsen.
Udover føreren var der også en passager i bilen. Det var en 16-årig dreng fra Kjellerup, som også blev visiteret. Der fandt politiet 16,55 gram på ham, som han fortalte var til eget forbrug. Det sigtes han for.
Ugens mest læste historier
- Godt nyt til Regatta-gæsterne: Det bliver (måske) nemmere at komme hjem
- Dårligt nyt til en fjerdedel af boligejerne i Silkeborg Kommune: Rekordhøje regninger på vej til gaskunder
- Fem mænd vakte mistanke i Lidl
- Husejer kom hjem til opbrudt dør: Tyv sjal lamper og penge
- 62-årig fik besøg af politiet: Havde narko og ulovlige piller