Louise Højlund om Grotrians forfatterskab

SILKEBORG Højskoleforeningen i Silkeborg får mandag 27. januar besøg af sognepræst i Aarhus, tidl. KK44 koordinator i Silkeborg, Louise Højlund, der holder foredraget »Barnetro og billeder - om Simon Grotrians særegne forfatterskab«.

Digteren Simon Grotrian, der boede i Lemming, var en ener. Louise Højlund siger, at hans forfatterskab kan måle sig med de største. Det er salmer til nutid og fremtid, der samtidig indfælder sig i en historisk tradition, der blandt andet tæller H. C. Andersen, Kingo og Grundtvig. Salmer med en masse billeder, som vi ikke behøver at forstå, men her er humor og alvor, barnetro og rørende billeder.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet og holdes mandag 27. januar kl. 19.30 i Lunden, Vestergade, Silkeborg.