21. januar 2020 - 10:20 Skriv kommentar
Største fjerkræudstilling i flere år
SILKEBORG Fjerkræklubben for Silkeborg og Omegn er en forening i vækst, det kan ses på flere måder, når klubben den 25. og 26. januar holder den årlige udstilling i Lunden, Vestergade, Silkeborg.
Klubben har fået en hel del nye medlemmer ,og det har påvirket tilmeldingerne, så det er den største udstilling for klubben i mange år, det gælder både det tilmeldte antal dyr og antallet af udstillere.
Der er tilmeldt 401 katalognumre fordelt på 70 store høns, 259 dværghøns, 64 duer og 8 hold æg. Udstillingen er åben lørdag kl. 13-18 og søndag kl. 9-15, der er gratis adgang for alle.