Brexit-koncert på Rampelys

MUSIK Under overskriften »Goodbye Brexit« inviterer Musikrampen lørdag aften til koncert for britterne på Rampelys.

Her kan man opleve engelske Jane Clark og irske Shane Donnelly. Duo mødte hinanden i København i 2000 og brød for alvor igennem, da sangeren og entertaineren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show.

Joby Fox, som bor i Silkeborg sammen med sin familie, er også inviteret med til Brexit-koncerten. Han er sangskriver og musiker fra Belfast og har haft en lang international karriere.