Bum-bummelum i 10 år

MUSIK I år har Copenhagen Drummers 10 års fødselsdag, og i den forbindelse er de københavnske trommeslagere på turné med et nyt show, som lørdag aften kan opleves i Jysk Musikteater.

Copenhagen Drummers blev for alvor kendt, da de vandt Talent 2010 på DR1. Siden dengang har de spillet mere end tusind shows i både ind- og udland, og i 2013 kulminerede det, da de sammen med Emmelie De Forest vandt Det Internationale Melodi Grand Prix. Copenhagen Drummers har også stået på scenen med Lars Lilholt Band i Indelukket.