06. februar 2020 - 13:20 Skriv kommentar
To gange Glad
KUNST I Galleri Glad på Vestergade kan man i den kommende tid opleve et kunstnerisk udspil fra to generationer, da galleriejer Miriam Kirsten Glad udstiller sammen med sin far Ingvar Glad.
Udstillingen, som åbner på lørdag, har titlen »2 x Glad – to generationers udspil og fortolkninger af den oplevede verden«. Det er anden gang far og datter udstiller sammen i Silkeborg, da de tilbage i 2006 viste fællesudstillingen »Koncert for to violiner« i Kulturspinderiet
Ingvar Glad arbejder med fotografiske dobbeltbilleder, mens Miriam Kirsten Glad både arbejder med maleri og skulptur. Udstillingen kan ses til 21. marts.