07. februar 2020 - 10:05 Skriv kommentar
Simon Jakobsen kom på tavlen for Hobro
FODBOLD 29-årige Simon Jakobsen blev torsdag noteret for sin første scoring i den gule Hobro-trøje.
Det skete, da den tidligere SIF-profil åbnede scoringen i en træningskamp mod FC Fredericia fra 1. division, der blev besejret med 2-0 i Tyrkiet.
- Efter et hjørnespark endte bolden til sidst hos Simon Jakobsen, der tog et træk og sparkede bolden i netmaskerne, skriver Hobro på klubbens hjemmeside.
Det blev til 223 førsteholdskampe i SIF, hvor den tidligere viceanfører scorede tre gange.